Efteråret byder ikke kun på smukke farveskift og en øget trang til at holde en kop kakao mellem hænderne. Efteråret kommer også med sine udfordringer. Ikke mindst for din hud. For store udsving i temperaturen, røde blæsevejrskinder og et tørt og indelukket indeklima kan sætte sine tydelige spor på din hud. I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke 4 must have hudpleje produkter du ikke kan undvære, når du skal vælge den rigtige hudpleje til efteråret.
1. Eksfoliering – Giver din hud en sund glød
Al hudpleje begynder med et blankt lærred. Og du kan være nok så generøs med mængden af hudplejeprodukter, men hvis dit forarbejde ikke er gjort ordentligt, bliver det endelige resultat også derefter.
Derfor bør du forkæle din efterårshud med en mild eksfoliering, der skånsomt fjerner tørre og døde hudceller fra dit ansigt. Det efterlader ikke alene din hud silkeblød, men giver også din hud en flot glød. Eksfolier gerne din hud 2-3 gange om ugen for at opnå det bedste resultat.
2. Rensemælk – Rens din hud skånsomt
Når det kommer til hudpleje til efteråret, er fugt alfa og omega. Efterårets omskiftelige vejr giver nemlig din hud et akut behov for mere fugt. Derfor bør du være opmærksom på, om du snyder dig selv og din hud i dine nuværende daglige hudplejerutiner. For hvis du renser dit ansigt med vand, er du nemlig med til at udtørre huden yderligere. Især varmt vand kan være ekstra hårdt ved huden.
Vil du gerne undgå at udtørre din hud, bør du udskifte vandafvaskningerne med en skånsom rensemælk. Vælg en rensemælk, der er mild og uden sæbe, så din hud bedre kan opretholde dens naturlige fugtbalance.
3. Serum – Ekstra hudpleje til efteråret, der beskytter din hud
Du er formentlig allerede inde i en god hudplejerutine med en beskyttende nat- og dagcreme. Men i takt med at kulden sætter ind, desto mere udfordret bliver din hud. Derfor har den brug for ekstra beskyttelse for at komme igennem de kolde måneder. Og her er det næsten umuligt at undvære et godt og fugtgivende serum, der kan være en sand lifesaver.
Men der er ingen grund til at skifte dine nuværende ansigtscremer ud, hvis du allerede mærker en god virkning af dem. Du kan nemlig sagtens gøre dine egne hudplejeprodukter klar til efteråret ved at kombinere dem med et par dråber serum, der kan bidrage med ekstra fugt til huden. Derudover bør du gøre det til en fast del af dit plejeritual at anvende en fugtgivende maske mindst én gang om ugen. På den måde er du virkelig med til at klæde din hud på til efteråret.
4. Håndcreme – Undgå tørre hænder i vinterkulden
Det er ikke kun ansigtet, der har behov for ekstra omsorg i efterår- og vintermånederne. Tørre, røde hænder med tendens til at sprække? Kender du problemet? Det kolde vejr er ikke den eneste faktor, der gør sig gældende, når det kommer til hudirritation på hænderne. For i takt med at vi spritter vores hænder mere af grundet Covid-19 og den forestående influenzasæson, er vores hænders velvære kommet på endnu hårdere arbejde.
Derfor bør du også skænke dine hænder en ekstra håndsrækning med en god håndcreme, der både plejer og beskytter. Sørg for at fordele cremen godt rundt og massér gerne negle og neglebånd med cremen i samme ombæring.