Savner du noget inspiration til din garderobe, eller er du bare nysgerrig på, hvilke fashion brands, der er de bedst sælgende i verden, så er du kommet til det rette sted. Her får du nemlig en liste over 5 kendte fashion brands, der alle er blandt de bedst sælgende brands i verden.
1. Louis Vuitton
Langt de fleste er stødt på Louis Vuitton på den ene eller anden måde, og kender du ikke mærket, så er du stensikkert stødt på deres ikoniske mønster printet på læder (især på håndtasker) med et L og et V sat sammen, der pryder hele materialet. Louis Vuitton er det fashion brand i verden, der er allermest værd, og så har de for nyligt brugt Emma Stone, Alicia Vikander og Léa Seydoux som modeller i deres kampagner, der ofte pryder siderne i magasiner som Vogue og Elle.
2. Gucci
Gucci er et gammelt italiensk fashion brand, der har formået at holde sig relevant igennem en lang årrække. De startede ud med at producere rejseartikler som kufferter og andre tasker, men i dag er de kendt for alt fra tøj og accessories som håndtasker, sko, tørklæder, ure og andre smykker. Senest har de været på alles læber i modebranchen, fordi de har lavet en kampagne med det tidligere boybandmedlem og nu soloartist Harry Styles – og han kaldes nu af nogle for den ultimative Gucci-muse.
3. Hermes
Du kan ikke sige silketørklæder og uendelige ventelister på håndtasker uden at sige Hermes. Den franske modegigant er i dag bedst kendt for deres Birkin- og Kelly-tasker samt deres farverige tørklæder, og begge dele sælges gerne brugt over nettet til svimlende summer. Men udover håndtasker og tørklæder specialiserer dette fashion brand sig også i ridehandsker af læder til sportsbrug til både mænd og kvinder samt bælter.
4. Prada
Prada er også et italiensk fashion brand, der har formået at holde sin position på markedet gennem årene, særligt gennem deres produktion af håndtasker og andre rejseartikler, men også gennem deres klassiske og til tider excentriske stil på catwalken. Dette fashion brand har lavet mange hits på modescenen, men en af deres største er håndtasken Cleo, der af modemagasinet Elle er kåret til en af de bedste håndtasker at investere i – den er klassisk og elegant og får minderne tilbage til 90’erne uden at være hverken for meget eller for lidt.
5. Chanel
Det sidste fashion brand, du bliver introduceret for her, er det franske mærke Chanel, der udover også at udmærke sig inden for håndtasker (som alle andre på denne liste), også har gjort sig ret bemærket i kosmetikkens verden. Chanel er både et ikon inden for tøj og accessories, men for eksempel er parfumen Chanel No. 5 kendt for at være ”det eneste” Marilyn Monroe havde på, når hun gik i seng, og i dag er også deres neglelakker Chanel Le Vernis også en klassiker på mange makeup-borde – særligt farverne Pirate, der er knaldrød, og Rouge Noir, der har en lækker bordeux/mørk lilla nuance.