Modeverdenen kan være en jungle at finde rundt i. Trends skifter hele tiden, og hver sæson – ja, nærmest hver uge – kommer der nye tøjkollektioner i butikkerne. Hos Modeinspiration.dk holder vi hele tiden skarpt øje med de nyeste trends, og vi elsker at dele ud af vores viden. Her på siden har vi samlet 4 trends indenfor dagens mode, som du bare SKAL kende. Sæt dig godt til rette, slå benene op, og få det store overblik over hvad er på mode lige nu.
Tidsløse farver inspireret af naturen
Hvid, brun, beige og sort. Hvad har alle disse farver til fælles? År efter år ser vi disse farver optræde i alskens nuancer, kombinationer og designs. Neutrale og naturlige farver går bare aldrig af mode! Og specielt nu, hvor vi står på vippen til efteråret, er det endnu engang jordfarver, som titter frem i de store modehuses kollektioner. Leder du efter et tidsløst look, som du aldrig vil gå galt i byen med, kan du roligt investere i items i tidsløse og naturlige farver.
Cykelshorts i alle afskygninger
En anden tendens vi hos Modeinspiration.dk har lagt mærke til i bybilledet, er cykelshorts. Ja, vi mener de der stramme, sorte shorts, som du sikkert har set en motionscyklist suse forbi iført. Netop dét look bliver flittigt kombineret med oversize skjorter, chunky sneakers og måske et bredt bælte. Slut looket af med et par cat-eye solbriller, og så er den hjemme!
Er du på udkig efter det perfekte par cykelshorts til garderobeskabet, behøves du ikke lede længe. Du finder nemt et par flotte shorts i mange af de største brands athleisure-wear kollektioner.
Chikke ansigtsmasker
Og så til en modetrend, som vi vidst roligt kan sige er kommet til landet. Ansigtsmasker, eller mundbind, som de også få fint kaldes. Flere og flere ses med mundbind på i bybilledet og offentlig transport, og så er det klart, at det i længden bliver lidt for ensformigt med en kedelig ensfarvet maske.
En af de helt store modetrends, vi lige nu ser, er derfor chikke ansigtsmasker i alle afskygninger. Både etablerede brands, nye startups og sågar privatpersoner giver sig i kast med kunsten at producere virkningsfulde og flotte ansigtsmasker. Flere steder i verden har myndighederne endda udgivet sy instruktioner, til hvordan man selv kan lave en ansigtsmaske!
Flotte prints på flotte kjoler
Den sidste modetrend vi hos Modeinspiration.dk har fundet frem i denne omgang, er en trend, som vi vidst roligt kan påstå at du allerede kender. Eller i hvert fald har lagt mærke til. For selv her på vippen til efteråret, er flotte sommerkjoler i de skønneste prints stadig meget synlige i gadebilledet. Og sådan har vi bestemt ikke noget imod at det fortsætter!
Selvom vejret bliver koldere og mere blæsende, kan de fine sommerkjoler stadig sagtens blive luftet. Kombinér din yndlingskjole med et par fine strømpebukser i en frisk farve, og smid eventuelt en flot strikket sweater udover. Så kan du nemt få den gode sommerstemning med ind i det hyggelige efterår!