Moden inden for mad ændrer sig hele tiden, og derfor har moden heller ikke stået stille i 2020. Madtrends er domineret af mange forskellige ting, og for eksempel handler det i 2020 om at handle lokalt og efter sæson, gøre noget godt for din krop samt at finde inspiration fra andre lande, især Japan. Læs med her, hvor du får opskrifter på 5 af de mest moderne retter i 2020.
1. Soufflépandekager
Denne type pandekager stammer fra Japan, og hemmeligheden bag at få dem til at blive så fluffy og tykke som muligt, ligger i æggene. Selvom pandekagerne har været fremme i nogle år, er det først i 2020, at de for alvor er kommet på landkortet, og derfor er der også masser af opskrifter på disse lækkerbiskner. Denne opskrift er fra Madens Verden, der har eksperimenteret med at få den bedste opskrift, så resultatet bliver lige som det skal være.
Find opskriften her
2. Bao med barbecuemarineret kød
Endnu en madtrend, der er hentet fra Asien, er de dampede boller, der også kaldes bao. De fyldes med grønt og kød, og så er de nemme at spise på farten, da de netop ofte optræder på streetfoodmarkeder. I denne version får du opskriften på at lave bao-bollerne selv, og de bliver her serveret med barbecuemarineret svinekød, men de findes også i mange andre versioner, hvis du er mere til noget andet.
Opskriften fra Food Fanatic findes her
3. Plantains
Vi har i flere år set masser af søde kartofler på hylderne i de danske supermarkeder, og selvom de ikke er helt ude endnu, så varer det ikke længe, før de – ifølge det amerikanske magasin Allrecipes – bliver udskiftet med en mere eksotisk spise, i hvert fald i forhold til det danske marked. Nu skulle vi nemlig komme til at se flere plantains, eller madbananer som de også kaldes, der både kan steges, koges, moses, bages og meget mere. Her får du en opskrift på, hvordan du laver lækre chips af dem, og i denne version serveres de med en guacamoledip.
The Struggle is Real har lavet opskriften, der findes her
4. Doughnuts med overdådigt fyld
Flere steder i Danmark er der de seneste par år spiret doughnutshops frem, og fælles for dem alle er, at doughnuts ikke længere kun skal pyntes med glasur. Nu skal doughnuts fyldes med forskellige cremer, lidt ligesom den klassiske berliner, men også toppen af den lille friturestegte kage pyntes med slik, chokolade og alt hvad hjertet begærer. Du behøver dog ikke skulle forbi en butik for at sætte tænderne i en doughnut, for det er faktisk også til at lave dem selv.
Find opskriften fra Micki Cheng her
5. Mocktails
Det er blevet en trend at holde sig fra alkohol, og ifølge magasinet Good Housekeeping er de såkaldte ”mocktails”, altså cocktails uden alkohol, også en af 2020s store madtrends. Slå dig løs i hjemmebaren og tryl lækre drinks frem uden risiko for tømmermænd.
Find for eksempel inspiration fra Bo Bedre her