Et slips kan være en nem måde at gå fra et casual outfit til et mere formelt look, og et slips går aldrig rigtig af mode. Men hvis du er træt af at finde det samme gamle, blå silkeslips frem fra gemmerne, så er der hjælp at hente lige her, hvor vi guider dig gennem 2020s slipsemode.
1. Tern, tern, tern
I en lang periode har det ikke været til at komme uden om tern i modebilledet, og det klassiske mønster er stadig at finde i både herre- og damemode, hvor både frakker, skjorter, bukser og meget andet har fået et strejf af britisk gentleman-elegance. Denne trend er heller ikke gået slips forbi, og derfor skal du helt sikkert investere i et ternet slips, hvis du vil følge den seneste slipsemode. Der er heldigvis mange typer tern at vælge imellem, for eksempel skotsktern, houndstooth, skaktern, gingham og mange andre, så du kan vælge den type tern, som passer allerbedst til din personlige stil og stadig være helt med på den nyeste slipsemode.
2. Undervurder ikke en klassisk stribe
Man siger, at striber altid er en god idé, og når det kommer til slips, er det helt sikkert sandt. Striber er klassiske, men hver gang striber dukker op i modebilledet igen, sker der altid noget lidt nyt – enten bliver striberne bredere, tyndere, flerfarvede eller noget helt fjerde og femte, men striber bliver ved med at dukke op, og sådan er det også, når det kommer til slipsemode. Du kan både vælge slips med diagonale, horisontale eller vertikale striber, så du har mulighed for at vælge lige den type, du synes, der passer dig bedst. Stribede slips kommer selvfølgelig også i mange forskellige farver, og også her kan du sætte dit helt eget præg på dit outfit, også selvom du gerne vil være med på den nuværende slipsemode.
3. Prøv et slips af uld eller i strik
Skal du være rigtig med på 2020s slipsemode, så skal du gemme silkeslipset langt væk og i stedet finde mod til at tage et slips på i uld eller strik, i hvert fald ifølge magasinet GQ. Der er flere strikkede slips på markedet lige nu med den såkaldte square-end, og de kan fås i mange lækre farver, der passer til efterårets mode, for eksempel brændte gule nuancer og lignende. Slips i uld ses også mange steder, og det er let for eksempel at kombinere et uldslips med en anden slipsemode, nemlig tern.
Det lækre ved slips i strik og uld er, at de har en anden tekstur end for eksempel silkeslips, og de kan altså give et mere moderne look til jakkesættet eller habitten, eller også kan de bryde et klassisk look op med noget uventet.
Der er altså mange måder at følge den nuværende slipsemode, og langt henad vejen kan du få moderne slips til at passe ind i din egen stil, så du stadig kan føle dig godt tilpas i det, du har på.