Begreberne slow fashion og fast fashion har gennem en årrække gjort sig mere og mere gældende i modeverdenen, og de to begreber, der langt henad vejen står i kontrast til hinanden, er også nogle der bliver debatteret i forhold til at gøre modebranchen grønnere. Men hvad er egentlig forskellen på de to? Det giver vi dig svaret på her.
Fast fashion er hurtig produktion og skift i moden
Fast fashion er en måde at producere tøj på, der op igennem slutningen af 1900-tallet og helt frem til i dag kun er blevet billigere og mere effektiv. I takt med at materialer som polyester og nylon er blevet bredt tilgængeligt og er billigt at lave tøj af, og at transportveje som produktioner er blevet mere effektive, kan forbrugerne få tøjet meget hurtigere end tidligere. Og som sociale medier er vundet frem over de seneste årtier, er der kommet større krav til, at moden skifter hurtigere, fordi unge mennesker på sociale medier hurtigt skifter mellem trends. Du kan ofte genkende fast fashion ved, at det bliver lavet af såkaldte high street brands – altså brands som du ser på de fleste hovedgader i de fleste byer. Fast fashion tøj er ofte billigt, og der bliver skiftet ud i kollektionerne mange gange i løbet af et år.
Slow fashion handler om respekt for mennesker og miljø
Slow fashion er ikke nødvendigvis det absolut modsatte af fast fashion, men nogle ting ved slow fashion kan ikke kombineres med fast fashion. For eksempel de mange kollektioner, der ofte laves hos brands, der producerer fast fashion. Slow fashion handler nemlig om, at der produceres med omtanke for både miljøet i forhold til, hvilke materialer der bruges, og hvor mange materialer der bruges, men slow fashion handler også om, at der bliver taget hånd om de mennesker, der producerer tøjet, så alt gøres på en ansvarlig og betænksom måde. Slow fashion vinder frem rigtig mange steder, og mange high street brands, der producerer fast fashion, har typisk også en kollektion dedikeret til slow fashion.
Slow fashion er en stigende trend, mens fast fashion er svær at slippe af med
Mens slow fashion trenden stiger i takt med, at flere og flere forbrugere bliver mere bevidste om, hvilket aftryk mode og tøjproduktion sætter på kloden, så er fast fashion også rigtig svært at slippe af med, fordi det er noget, som mange har vænnet sig til og til et punkt holder af. Fast fashion er billigt tøj, og du kan altid få noget tøj, der passer til moden, som den ser ud lige nu og her, og det er der mange forbrugere, der ikke vil give afkald på. Samtidig er fast fashion jo også langt henad vejen en forretningsmodel, der giver penge i kassen. Det kan slow fashion også sagtens være, og jo flere forbrugere, der vælger at købe bæredygtigt og ansvarligt produceret tøj, jo flere producenter vil følge i andre slow fashion brands’ fodspor, så modebranchen forhåbentlig vil blive mere bæredygtig på sigt.