Skomode skifter både fra år til år og fra sæson til sæson, og hvis du er i tvivl om, hvilke moderne sko du skal vælge som din næste investering i fodtøj, så kan du få svaret lige her. Vi guider dig nemlig igennem skomoden i 2020, og hvordan du finder dit næste par moderne sko.
Frem med støvlerne
I denne sidste del af 2020 skal du have støvlerne frem, hvis du vil have moderne sko. Der er nemlig flere slags støvler, der hitter netop nu, og ifølge magasinet Costume er det særligt ridestøvler med et lidt løsere look, end de ridestøvler du ser på ridebanen, der er på vej frem. Det er de sammen med læderstøvler i farverige indfarvninger som for eksempel gul eller blå, der kan være med til at pifte de dunkle efterårs- og vinterfarver op denne sæson. Er du ikke til hverken ridestøvler eller læderstøvler, er chunky gummistøvler og militærstøvler også en del af de moderne sko netop nu, hvis du går efter et lidt mere råt look, når du skal finde nye sko. Der er altså noget for enhver smag inden for støvler i 2020, så det er bare om at finde ud af, hvilken style du synes, der er bedst til dig og din stil.
90erne hitter igen
De seneste år har flere trends fra 90erne vundet frem igen, når det kommer til moderne sko og tøj, og i 2020 er det igen tid til at finde detaljer frem fra slutningen af det sidste årtusinde, hvis du vil være med på moden. I år er det den firkantede snude, der virkelig er blevet populær igen, og den kan findes på både korte og lange støvler, mules samt mange andre styles i sko. Der er altså også masser af valgmuligheder her for at finde lige den type sko, du kan lide, der også har en moderne firkantet snude, og du behøver derfor ikke at gå på kompromis med din egen personlige stil, når du skal ud og finde et par moderne sko i år.
Vælg sko med kædedetaljer
En trend, du ikke kan komme udenom i 2020, er kæder. I rigtig mange moderne sko er der blevet inkorporeret en detalje med en kæde på den ene eller den anden måde. For eksempel kan du finde et par ultramoderne og behagelige loafers, hvor der går en lille kæde henover, eller du kan vælge et par af de mange slags støvler, der er in lige nu, hvor der går en kæde bagom anklen eller lignende. Ifølge to af de helt store modemagasiner, nemlig Harpers Bazaar og Marie Claire, er detaljer med kæder en fin måde at tilføje noget ekstra til en sko, uden at det bliver usmageligt eller for meget. Så forelsker du dig i et par stiletter med en kæde fra tåen og op til anklen, så kan du roligt investere i dem og samtidig vide, at du har købt dig et par moderne sko.