Moden skifter hele tiden, og det kan være svært at følge med i, hvad der er in den ene dag og yt den næste. Derfor har vi lavet denne guide til dig, hvor du kan finde ud af, hvordan du finder dit nye moderne tøj ved blandt andet at komme med bud på hvilke farver og materialer, du skal vælge.
Find de hjemmestrikkede sweatre frem
Et af de helt store hits i år har været strikkede sweatre og veste, og nu hvor vi går en koldere tid i møde, er det også striktrøjerne, der definerer moderne tøj. Har du en kreativ sjæl, kan du uden problemer selv finde strikketøjet frem og trylle lækre, bløde styles ud af enderne på strikkepindene, og der er masser af moderne opskrifter på sweatre og lignende at finde i både garnforretninger og på nettet. Men har du en gammel striktrøje liggende, som din bedstemor har lavet, så kan den også sagtens få nyt liv denne sæson.
Der er dog også hjælp at hente, hvis du ikke er DIY-typen, og langt de fleste mærker har striktrøjer på programmet. Det er altså også muligt at finde denne type moderne tøj, når du shopper i butikkerne netop nu.
Vælg tøj i spændende farver
Hvis du skal ud og shoppe garn eller en færdigstrikket trøje, kan du ligeså godt gå efter en af de mest populære farver i øjeblikket. For skal du finde moderne tøj nu, kan du ikke gå uden om at vælge spændende farver til alt lige fra striktrøjer og t-shirts til bukser samt meget mere. Ifølge mainlifestyle.dk er Neo Mint – der måske er bedre kendt som pistaciegrøn – en farve, der ikke er til at komme udenom i år. Er du ikke klar til at springe ud i Neo Mint fra top til tå, så kan du sagtens starte ud med et par sneakers i den friske farve, da de kan sætte kulør på langt de fleste outfits. Men ellers er der ingen grænser for, hvilket stykke tøj du skal vælge i din nye yndlingsfarve.
Er du ikke til grøn, kan du springe ud i at købe gule nuancer, da det også er en farve, der ikke er til at komme udenom netop nu. Farven har været at finde i moderne tøj over en længere periode, men den bliver ved med at være populær.
Bæredygtighed er kommet for at blive
En trend, der også er kommet for at blive, er bæredygtighed. Tøjindustrien har længe været udskældt for ikke at tænke på miljøet, men mange mærker er begyndt at kæde moderne tøj sammen med klimabevidsthed. Derfor er der genbrugsmaterialer og grønne arbejdsgange på tapetet hos rigtig mange modegiganter, og på flere webshops er det også muligt at filtrere tøjet efter bæredygtighed, så du kan tage klimaet med i dine overvejelser, når du handler nyt. Du kan selvfølgelig også dykke ned i gemmerne og upcycle noget af dit gamle tøj eller give nyt liv til tøj fra den lokale genbrugsbiks.