
Hvis dit hjem trænger til en opdatering, kan det være svært at finde ud af, hvor du skal starte. Især hvis du gerne vil indrette dit hjem med moderne møbler. Vi giver dig her 4 tips til, hvordan dine møbler kan blive til moderne møbler, og hvordan du inkorporerer bløde møbelstoffer, farver, træ og genbrug i din indretning.
1. Brug bløde møbelstoffer i indretningen
Det har i nogle år været enormt populært med velour, og der er fortsat masser af blødt velour at se på sofaer, puffer, skamler og lignende. Men i år er fløjl også blevet genintroduceret, og 70er-trenden er ikke længere kun til bukser og skjorter, da den har fået et comeback i moderne møbler. Bløde møbelstoffer som velour og fløjl kan være med til at bryde et minimalistisk hjem op og gøre det mere indbydende og varmt, så det er et godt bud, hvis du vil have mere moderne møbler.
2. Vær ikke bange for farver
I løbet af den seneste tid er det også blevet mere og mere populært med kraftigere farver i hjemmet. Og det er ikke kun væggene, der skal males i grønne, røde eller blå nuancer, det er nemlig også moderne møbler, der har fået tilsat et skud farve. I øjeblikket er det især sennepsgul og brændte røde farver, der bliver mere og mere populære. For eksempel kan du vælge at ombetrække en gammel skammel eller puf med velour eller fløjl i en af de nævnte farver for at få en lille smule af den populære palet ind i din bolig, men du kan også vælge at investere i en sofa i en brændt gul eller rød nuance, hvis du er virkelig modig.
3. Vælg møbler med trælameller
Er du vild med møbler i træ, så bliver du helt sikkert glad for denne trend, for det er nemlig blevet populært at bruge trælameller i moderne møbler. Både borde, skabe, skamler og meget andet kan laves med trælameller i alle nuancer og med forskellige overfladebehandlinger, så det er helt sikkert også muligt, at finde moderne møbler med trælameller til dit hjem. Ifølge Boligmagasinet har trælameller hidtil været brugt for at skabe en bedre akustik indendørs, men de bruges nu i mange afkroge af indretningen.
4. Gør genbrugsfund til moderne møbler
Der bliver mere og mere fokus på at vælge bæredygtige løsninger til boligen, og derfor kan du også bruge genbrugsfund som moderne møbler. For eksempel kan du inkorporere en lækker skænk af teaktræ for at bringe varme og hygge ind i et rum, eller du kan finde lækre spisebordsstole, der kan gøres moderne for eksempel ved at ombetrække dem med noget lækkert stof, du godt kan lide. Netop at ombetrække eller på andet måde upcycle møbler fra genbrug kan virkelig gøre ældre og faldefærdige møbler til moderne møbler, der gør dit hjem til en trendy bolig, og samtidig viser du, at du tænker på miljøet, selvom du også går op i din indretning.